Har du et godkend certifikat kan du straks henvende dig til klubben og komme med på vores ture.Vi giver gerne en gratis tur, så du kan se hvordan vi dykker.Klubben har ikke mulighed for at stille udstyr til rådighed for et prøvedyk med klubben. Hvis du ikke har certifikat kan du deltage på vores kursus.
Kan jeg blive dykker?Hvis du er fyldt 14 år, kan svømme og har et godt helbred, så skulle der ikke være noget i vejen for, du kan blive dykker.
Undervisning
Vores engagerede instruktører står parat til at tage imod dig i begyndelsen af oktober og deres mål er at uddanne dig til CMAS**. Med dette certifikat er du godt rustet og har fået tilstrækkelig erfaring inden for dykning.
Uddannelsen er opbygget i to trin startende med CMAS *, som indeholder følgende:
En teoretisk del som afsluttes med en skriftlig prøve.Praktisk undervisning i svømmehallen i apparatdykning som afsluttes med prøve.
Praktisk undervisning i apparatdykning i åbent vand som består af 5 dykninger med forskellige karakter og dybder. Den * uddannelse giver ret til at dykke med en ** makker og til max. 18 meters dybde.
Den CMAS** uddannelsen indeholder en del praktiske prøver og man skal kunne opfylde følgende krav:
Gennemført 20 dyk i åbentvand i nordiske vande.
Mindst 10 dyk i intervallet 10 til 30 meter dybde.
Mindst 1 dyk i intervallet 25 til 30 meter dybde.
Gennemført 2 natdykninger.
Gennemført dykning i strømfyldt farvand.
Gennemført dykning i vand med begrænset sigt-barhed – mindre end 2 meter.
Den ** uddannelse giver ret til at dykke med en * og ** makker og til max. 39 meters dybde
Du kan forvente at have certifikatet i løbet af efteråret.
Udstyr
De første gange kan du låne udstyr af klubben til den indendørs undervisning, men du bør hurtigst muligt anskaffe dig dit eget, da det er vigtigt at udstyret lige netop passer til dig. Samtidig er det vigtigt, at du bliver fortrolig med dit eget udstyr. Du kan købe udstyr fra 10.000 kr. og op efter. Du kan naturligvis spare mange penge ved at anskaffe brugt udstyr. Instruktørerne vil meget gerne hjælpe dig med råd og vejledning, når du køber ind.
Teoriundervisning
Der er teoriundervisning hver mandag fra kl. 19.00 – 20.30, hvor du skal lære om fysik, fysiologi, dykkertabeller, førstehjælp og andre emner der er vigtige at have kendskab til som dykker. Vi underviser efter Dansk Sportsdykker Forbund’s SPORTSDYKKER HÅNDBOG, som udleveres ved kursets start.
Indendørs undervisning
Den praktiske uddannelse foregår hver mandag efter teoriundervisningen fra kl. 21.00 til 21.45 i Slagelse Svømmehal.
Der bliver løbende aflagt prøver i svømmefærdighed og brug af udstyr, hvor du skal vise, at du har opnået rutine gennem undervisningen. Inden du kommer i åbent vand afslutter undervisningen med 2-3 lektioner, hvor du har alt dit dykkerudstyr på. Her skal du vise, at du er i stand til at afbalancere dig i vandet.
Udendørs undervisning
I marts/april måned – alt efter vejret – starter den praktiske åbentvands træning.
På dette tidspunkt er det en forudsætning, at du har anskaffet dit eget udstyr.
Hvornår der bliver træningsture, bliver oplyst i medlems-bladet ”Pingnyt” og på hjemmesiden www.slagelse-sportsdykkerklub.dk/
Det vil ligeledes blive annonceret, hvornår der er prøvedage/prøveweek-end. Disse datoer bør reserveres, da det er på disse ture, du kan bestå prøverne til dit CMAS certifikat.
Lægeundersøgelse
Af hensyn til din egen sikkerhed når du dykker, kræver Dansk Sportsdykker Forbund, at du får en godkendt lægeattest, før du må begynde at dykke med flasker.
Speedbådskørekort
Klubben afholder også speedbådskørekort for de medlemmer som er interesseret.
Vi har ofte både med på klubture, og det ikke er tilladt at sejle bådene uden certifikat.
Kurset består af en teoretisk del og en praktisk del med afsluttende prøve over for en prøvesagkyndig.
Kurset afholdes hvert år i forårsmånederne når tilslutningen er stor nok. Du skal blot give din interesse til kende over for instruktørerne.
Luft
Du skal anvende godkendte flasker og flaskerne skal efterses en gang årligt af klubbens sikkerhedsmand.
Herefter kan du bruge klubbens kompressor, som står på Baunehøjvej 6 B.
Priser
Hvis du vil have et overblik over, hvad det kommer til at koste dig at komme i gang med at dykke, kan får du her nogle priser.